Personoplysninger i den digitale fuldmagtsløsning
Skatteforvaltningen er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. I denne tekst får du nærmere information om, hvorfor og hvordan vi behandler personoplysninger om dig og/eller om din personligt ejede virksomhed, når du via Digital Fuldmagts-løsningen giver eller anmoder om fuldmagt hos os. Teksten er målrettet til både fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver.
Afhængigt af den relevante fuldmagt håndteres denne af enten Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen, som er en del af Skatteforvaltningen og varetager hvert sit sagsområde.
Kontakt Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine oplysninger eller vil benytte dig af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os. Se nedenfor, hvordan du gør.
Skattestyrelsen
Kontakt Skattestyrelsen, hvis du har spørgsmål om dine skatteforhold.
- Ring på 72 22 18 18. Se vores åbningstider på skat.dk/kontakt
- Send en mail via skat.dk/tastselv
- Send et brev:
- Skattestyrelsen,
Nykøbingvej 76, Bygning 45,
4990 Sakskøbing.
- Skattestyrelsen,
Motorstyrelsen
Kontakt Motorstyrelsen, hvis du har spørgsmål om bil og motorforhold. Find kontaktoplysningerne på motorst.dk/kontakt
Kontakt vores databeskyttelsesrådgiver (DPO)
Hvis du har generelle spørgsmål om databeskyttelse, er du velkommen til at kontakte vores DPO. Du kan kontakte DPO’en på følgende måder:
- Send en mail: dpo@sktst.dk. Vi anbefaler, at du ikke sender cpr-nummer eller øvrige fortrolige og følsomme personoplysninger via ukrypteret mail til DPO’en.
- Send et brev:
- Databeskyttelsesrådgiveren
Skattestyrelsen
Hannemanns Allé 25,
2300 København S.
- Databeskyttelsesrådgiveren
Vi behandler de oplysninger, som er nødvendige for at løse vores myndighedsopgaver.
I relation til denne indsamling er vores formål at verificere, at du kan afgive eller modtage en fuldmagt til en selvbetjeningsløsning hos os. Vi opbevarer herefter oplysningerne for at kunne dokumentere fuldmagtsforholdets eksistens.
Vi behandler kun de personoplysninger, som vi har et lovligt og sagligt formål med at behandle, og som vi vurderer er nødvendige i forhold til vores myndighedsopgaver.
I forbindelse med den konkrete opgave kan vi fx behandle nedenstående typer af almindelige personoplysninger om om fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver:
- identifikationsoplysninger som navn, adresse, cpr-nummer eller cvr-nummer
- status (død, umyndiggjort osv.)
- SE-nummers navn, fysisk adresse, CVR-nr., type (f.eks. enkeltmandsvirksomhed), status (lukket, underadministration osv.) og virksomhedsejerens CPR-nr.
Vi behandler dine personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og dit cpr-nummer efter databeskyttelseslovens § 11.
Særlovgivning
Vores myndighedsopgaver er overordnet fastlagt i skatteforvaltningslovens § 1, hvor det bl.a. fremgår, at vi skal forvalte lovgivningen om skatter og afgifter. Retten til at lade sig repræsentere eller bistå af en anden overfor os hænger sammen med retten til partsrepræsentation i forvaltningslovens § 8. Vores adgang til samkøring af oplysninger står i skattekontrollovens § 67 a, og § 68.
Når du opretter eller anmoder om en fuldmagt via digital fuldmagt, behandler Skatteforvaltningen dine og din partsrepræsentants personoplysninger for at kunne bekræfte jeres identitet. Skatteforvaltningen anvender data fra MitID og MitID erhverv, herunder CPR- og CVR-nummer. Skatteforvaltningen modtager de data, du har afgivet i Digital Fuldmagt, til at oprette fuldmagtsforholdet.
Vi videregiver personoplysninger til følgende modtagere og kategorier af modtagere:
- andre borgere og virksomheder, når vi er forpligtet til det. Som eksempler kan nævnes, at vi som begrundelse for en afgørelse eller ved anmodning om aktindsigt kan være forpligtet til at videregive oplysninger til andre, fx til din eventuelle ægtefælle.
- andre offentlige myndigheder, når vi vurderer, at oplysningerne har væsentlig betydning for en anden myndighedsopgave, eller vi er forpligtet til det. Det kan fx være til politiet, Skatteankestyrelsen, Skatteministeriets departement, domstolene, Udbetaling Danmark, kommuner, udenlandske skattemyndigheder og Danmarks Statistik.
Nogle af vores it-leverandører behandler dine personoplysninger på vores vegne og efter vores instruks.
Skatteforvaltningen behandler dine personoplysninger, så længe fuldmagten er gyldig. Efter fuldmagtens udløb kan personoplysningerne hentes hos din kommune i 6 år.
I visse tilfælde må vi overføre personoplysninger til tredjelande i forbindelse med dobbeltbeskatningsoverenskomster og andre internationale aftaler. Du kan læse om overførselsgrundlag mv. i afsnittet Overføres der oplysninger til lande uden for EU/EØS (tredjelande)? på skat.dk/personoplysninger-skattestyrelsen og nærmere om de enkelte aftaler i Den juridiske vejledning, afsnit C.F.9.2.
Når vi behandler personoplysninger om dig, har du bl.a. ret til at:
- få rettet oplysninger, der ikke er rigtige
- få indsigt i vores behandling af dine oplysninger, herunder kopi af dine oplysninger.
I nogle tilfælde har du også ret til at:
- få slettet oplysningerne eller begrænset vores behandling af dem
- gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Se vores kontaktoplysninger i afsnittet ”Sådan kontakter du os”.