Skat af aktier

Du skal betale skat af gevinster, når du sælger aktier. Gevinsterne bliver beskattet som aktieindkomst.

Se skattesatserne i afsnittet ”Skattesatser for aktieindkomst (gevinster og udbytte)”.

Hvis du har haft tab ved at sælge dine aktier, kan du trække tabet fra. Hvordan tabet kan modregnes, afhænger af om dine aktier er optaget til handel eller ej.

Læs mere om, hvornår aktierne er optaget til handel.

Hvis dine aktier er optaget til handel og placeret i et dansk depot, kan vi i de fleste tilfælde beregne gevinst eller tab på dine aktier ved hjælp af Værdipapirsystemet (Aktier og investeringsbeviser) og overføre resultatet til din årsopgørelse. Du bør dog altid tjekke, om vi har modtaget alle de nødvendige oplysninger, og at oplysningerne er rigtige.

Gevinst og tab bliver automatisk overført til rubrik 66, hvis vi har alle de nødvendige oplysninger.

Hvis vi mangler oplysninger til beregning af gevinst og tab

Mangler vi oplysninger om dine aktier optaget til handel, kan du registrere de manglende oplysninger i Værdipapirsystemet, herefter kan vi beregne et resultat til dig.

Bemærk, at der er flere tilfælde, hvor du selv skal registrere oplysninger i Værdipapirsystemet (Aktier og investeringsbeviser). Du kan læse mere nedenfor:

Registrer dine aktier og investeringsbeviser.

Se vejledning til Værdipapirsystemet (Aktier og investeringsbeviser).

Hvis du få udbetalt udbytte

Du skal betale skat, når du får udbetalt udbytte fra dine aktier.
 
Udbytte fra danske aktier optaget til handel vil som udgangspunkt automatisk være oplyst i rubrik 61. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du oplyse udbyttet i rubrik 62 eller 68.

Udbytte fra udenlandske aktier optaget til handel, hvor Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med fastsat dobbeltbeskatningssats med det pågældende land, vil som udgangspunkt være oplyst i rubrik 63. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du selv oplyse udbyttet i rubrik 63.

Udbytte fra udenlandske aktier optaget til handel, hvor Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med fastsat dobbeltbeskatningssats med det pågældende land, vil som udgangspunkt være oplyst i rubrik 452. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du selv oplyse udbyttet i rubrik 452.

Se video: Sådan oplyser du om gevinst/tab og udbytte på aktier købt i udlandet

Vi modtager som udgangspunkt ikke oplysninger om salget af dine aktier, hvis de er placeret i et depot i udlandet eller handlet på en udenlandsk handelsplatform, men du kan stadig bruge Værdipapirsystemet (Aktier og investeringsbeviser) til at beregne gevinst eller tab, hvis aktierne er danske og optaget til handel. Du skal blot selv registrere oplysningerne i Værdipapirsystemet.

Hvis du bruger Værdipapirsystemet, bliver gevinst og tab på danske aktier overført til rubrik 66.

Hvis du ikke bruger Værdipapirsystemet, skal du oplyse gevinst eller tab på danske aktier i rubrik 66.

Gevinst eller tab på udenlandske aktier skal du selv beregne og oplyse i rubrik 454.

Hvert år skal du desuden oplyse kursværdien (omregnet til danske kroner) af dit udenlandske værdipapirdepot pr. 31. december i det pågældende år.

Hvis du år udbetalt udbytte

Du skal betale skat, når du får udbetalt udbytte fra dine aktier.

Udbytte fra danske aktier, skal du selv oplyse i rubrik 62 eller 68.

Udbytte af udenlandske aktier, skal du selv oplyse i rubrik 452.

Betalt udenlandsk udbytteskat skal du oplyse i rubrik 496. Du må højst oplyse den udbytteskat det pågældende land har ret til ifølge en eventuel dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det pågældende land. Hvis det pågældende land har indeholdt udbytteskat med en højere sats, end det er aftalt i dobbeltbeskatningsaftalen, kan du søge om at få den for meget betalte udbytteskat tilbage.

Du skal henvende dig til skattemyndighederne i det pågældende land, hvis du skal søge om refusion af for meget betalt udbytteskat.

Er dine aktier ikke optaget til handel, skal du selv beregne og oplyse om gevinst eller tab på din årsopgørelse. Værdipapirsystemet (Aktier og investeringsbeviser) kan ikke bruges til denne type af aktier.

Du skal oplyse gevinst eller tab på danske aktier i rubrik 67.

Du skal oplyse gevinst eller tab på udenlandske aktier i rubrik 451.

Se video: Sådan oplyser du om gevinst/tab og udbytte på aktier købt i udlandet.
 
Hvis du har tab på dine aktier, der ikke er optaget til handel, men som tidligere i din ejertid har været optaget til handel, skal du oplyse tabet efter reglerne, der gælder for aktier optaget til handel.

Hvis du får udbetalt udbytte

Du skal betale skat, når du får udbetalt udbytte fra dine aktier.

Udbytte fra danske aktier ikke optaget til handel vil som udgangspunkt automatisk være oplyst i rubrik 64, hvis dine aktier er i et danske depot. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du oplyse udbyttet i rubrik 65.

Udbytte af udenlandske aktier, skal du oplyse i rubrik 450.
 
Betalt udenlandsk udbytteskat skal du oplyse i rubrik 496. Du må højst oplyse den udbytteskat det pågældende land har ret til ifølge en eventuel dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det pågældende land. Hvis det pågældende land har indeholdt udbytteskat med en højere sats, end det er aftalt i dobbeltbeskatningsaftalen, kan du søge om at få den for meget betalte udbytteskat tilbage.

Du skal henvende dig til skattemyndighederne i det pågældende land, hvis du skal søge om refusion af for meget betalt udbytteskat.

Når du har stiftet selskabet:

Kontant indbetaling:

Ved kontant indbetaling vil din anskaffelsessum være det, du har betalt for aktierne/anparterne. Har du indbetalt til en højere kurs end 100, vil anskaffelsessummen være det samlede indskud.

Apportindskud (indskud af aktiver)

Har du stiftet selskabet ved indskud af aktiver, som ikke er kontanter, er der tale om apportindskud. Det kan fx være, at der indskydes maskiner, køretøjer og lignende. Der skal foreligge en vurderingsberetning fra en revisor, der redegør for værdien af de indskudte værdier.

Din anskaffelsessum vil være handelsværdien af det indskudte aktiv.

Indskud af andre værdier (aktieombytning)

Udover at indskyde aktiver i form af driftsmidler og maskiner kan der også ske ombytning af aktier/anparter i et andet selskab, du ejer. I det tilfælde indskydes de kapitalandele, du har i det andet selskab, og selskabet stiftes derved ved en såkaldt aktieombytning.

Har du anvendt reglerne om skattefri aktieombytning, anses du for at have anskaffet aktierne/anparterne i det modtagende selskab på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum, som aktierne/anparterne du skyder ind.

Har du anvendt reglerne om skattepligtig aktieombytning, vil aktierne anses for at være anskaffet på indskudstidspunktet, og anskaffelsessummen vil være den værdi, det indskudte selskab blev opgjort til ved opgørelsen af det skattepligtige provenu på indskudstidspunktet.

Indskud af bestående virksomhed

Det er også muligt stifte et nyt selskab ved at indskyde din personligt ejede virksomhed. 

Har du valgt at omdanne din personligt ejede virksomhed til et selskab, anvendes ofte reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Aktiernes/anparternes anskaffelsessum opgøres til det beløb, som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg. Derudover kan konti for opsparede overskud i virksomhedsordningen indgå i anskaffelsessummen og kan gøre anskaffelsessummen negativ. 

Har du anvendt reglerne, skal du have sendt en række dokumenter til Skattestyrelsen, herunder opgørelse af aktiernes/anparternes skattemæssige anskaffelsessum. 

Har du brugt reglerne om skattepligtig virksomhedsomdannelse, bør anskaffelsessummen svare til aktiernes nominelle værdi.

Spaltning

Ved en spaltning overfører et selskab sine aktiver og passiver til et eller flere selskaber. Enten en del af aktiverne/passiverne (grenspaltning) eller alle (ophørsspaltning). 

Er dit selskab stiftet ved skattefri spaltning, vil din anskaffelsessum svare til anskaffelsessummen for det selskab, der spaltes. Du succederer hermed i din oprindelige anskaffelsessum i det spaltede selskab. 

Er der tale om skattepligtig spaltning, vil din anskaffelsessum svare til den afståelsessum, du er blevet beskattet af ved spaltningen.

Når du overtager et eksisterende selskab

Køb af eksisterende selskab

Hvis du køber/erhverver et eksisterende selskab, vil din anskaffelsessum være det beløb, du har givet for selskabet i henhold til aktie-/anpartshaveroverdragelsesaftalen.

Succession

Har du erhvervet aktier/anparter efter regler om succession, anses du for at have anskaffet aktierne/anparterne i selskabet til samme værdi/anskaffelsessum som den, du har overtaget anparterne fra. Det kan enten være ved arv, dødsfald eller overdragelse fra nærtstående.

Ved overdragelse med succession betyder det nemlig, at den, der erhverver en post aktier/anparter, indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse af aktierne/anparterne.

Kapitalforhøjelse ved kontant indbetaling

Har du foretaget en kapitalforhøjelse ved indskud af kontanter, tillægges beløbet til den oprindelige anskaffelsessum. Er indskuddet foretaget til en højere kurs end 100 vil anskaffelsessummen fortsat skulle tillægges med det samlede kontante indskud, du foretager.

Kapitalforhøjelse ved overførte reserver/overskud

En kapitalforhøjelse kan også være foretaget ved, at kapitalen forhøjes ved at overføre frie midler fra overskud (eller andre reserver) til selskabskapitalen. 

Har dit selskab forhøjet kapitalen ved overførte reserver, vil det ikke påvirke din anskaffelsessum, idet kapitalen forhøjes med selskabets egne midler, og der derved ikke er sket indskud/betaling fra dig.

Kapitalforhøjelse ved indskudte værdier

Kapitalforhøjelse kan også foretages ved, at kapitalen forhøjes ved at indskyde andre værdier end kontanter. Det kan være maskiner, driftsmidler, aktier med videre. Der kan også indskydes andre aktier/anparter, enten særskilt eller som datterselskabsaktier. 

Der skal være udarbejdet en vurderingsberetning, hvis en kapitalforhøjelse er sket i andre værdier end kontanter. 

Har dit selskab forhøjet kapitalen ved indskudte værdier, kan du læse mere om beregning af anskaffelsessummen i afsnittet ovenfor.

Kapitalforhøjelse ved gældskonvertering

Har selskabet haft en gæld til dig, som er konverteret til aktier/anparter ved en kapitalforhøjelse, er der sket en kapitalforhøjelse ved gældskonvertering. Anskaffelsessummen for aktierne/anparterne vil være dit tilgodehavendes kursværdi på konverteringstidspunktet, og det beløb der skal tillægges din anskaffelsessum.

Du kan læse mere om gældskonvertering og se beregning af kursværdi i Den juridiske vejledning om Kapitaludvidelse ved gældskonvertering.

Konvertibelt obligation/gældsbrev

Har du lånt penge til dit selskab, hvor du som modydelse har modtaget et konvertibelt gældsbrev (en konvertibel obligation), der giver dig ret til at konvertere dit tilgodehavende til aktier/anparter, vil anskaffelsessummen for denne kunne tillægges aktiernes anskaffelsessum, hvis selskabet opløses indenfor den periode, hvor gældsbrevet kan konverteres til aktier/anparter. 

Det skal bemærkes, at der er nogle selskabsretlige krav om anmeldelse og registrering hos Erhvervsstyrelsen ved udstedelse af konvertible obligationer/gældsbreve, der skal overholdes for, at gældsbrevet kan anerkendes som et konvertibelt gældsbrev.

Fusion

Når et eller flere selskaber har overdraget sin aktivitet/formue til et andet selskab, eller to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt, er der tale om en fusion. 

Har du foretaget en kapitalforhøjelse ved at indskyde et andet selskab, der tilhørte dig, ved en skattefri fusion, anses du for at have anskaffet aktierne/anparterne i det nye modtagende selskab på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum som aktierne/anparterne i det indskydende selskab. 

Er der tale om skattepligtig fusion, vil din anskaffelsessum svare til den afståelsessum, du er blevet beskattet af for det ”ophørende selskab” ved fusionen.

Kapitalnedsættelse til dækning af underskud

Hvis dit selskab har haft et underskud, der ikke kunne dækkes af de frie reserver, og selskabet har valgt at betale sin gæld ved brug af selskabskapitalen, påvirker det ikke din anskaffelsessum, idet der ikke er sket nogen udbetaling til dig. Det betyder, at du ejer færre anparter, men anskaffelsessummen for disse anparter vil stadig være det, du gav for dem i sin tid.

Kapitalnedsættelse ved udbetaling

Hvis dit selskab har foretaget en kapitalnedsættelse med samtidig udbetaling til dig, skal udbetalingen beskattes hos dig som udbytte fra selskabet. Din anskaffelsessum vil fortsat være den oprindelige anskaffelsessum. 

Hvis du ved en fejl ikke er blevet beskattet af det beløb, der er udbetalt, skal din anskaffelsessum reguleres svarende til den kurs, dine aktier/anparter er anskaffet for.

Ophør ved frivillig likvidation

Hvis dit selskab er opløst efter frivillig likvidation, er der indsendt et afsluttende likvidationsregnskab til Erhvervsstyrelsen. Din afståelsessum vil her være den opgjorte egenkapital/likvidationskonto i regnskabet.

Ophør ved betalingserklæring

Er dit selskab opløst efter betalingserklæring, er der ikke indsendt et afsluttende regnskab til Erhvervsstyrelsen for den afsluttende periode/ophørsår.

Har der ikke været aktivitet i dit selskab siden det sidst indsendte regnskab/årsrapport, kan udgangspunktet for opgørelsen af din afståelsessum være den egenkapital, der fremgår af det sidst indsendte regnskab/årsrapport.

Såfremt der har været aktivitet, kan selskabets afståelsessum findes, enten i selskabets bogførte saldobalance eller egenkapitalen fra det sidst indsendte regnskab/årsrapport reguleret med efterfølgende dokumenterede indtægter og udgifter.

Er dit selskab gået konkurs, vil selskabets gæld have oversteget dets aktiver. Selskabets kreditorer har haft fortrinsret til at få dækket deres tilgodehavende, hvorfor udgangspunktet er, at der ikke er midler tilbage. Udgangspunktet er derfor, at afståelsessummen er 0 kr. i forbindelse med en konkurs.