Inden du starter på en uddannelse og begynder at få SU, skal du i nogle tilfælde rette din forskudsopgørelse.
Det er især vigtigt, hvis der på din forskudsopgørelse står en lønindkomst, som er for høj i forhold til, hvad du forventer at tjene i løn for hele året.
Står din lønindkomst for højt, vil du få beregnet et for højt beskæftigelsesfradrag. Det kan betyde, at du skal betale skat tilbage, når året er slut. Du retter lønindkomsten i felt 201 (Lønindkomst mv.).
Hvis du retter din lønindkomst i løbet af året, skal du også altid udfylde felterne 353, 360 og 361. Se hvordan:
Under Oftest tilføjede felter vælger du Indkomst og betalt skat indtil ændring.
Pension, dagpenge og SU indtil ændring (ikke am-bidragspligtig) (353):
Skriv det beløb, du eventuelt allerede har fået i dagpenge eller SU i løbet af året indtil videre. Hvis du ikke har haft sådanne indkomster, skriver du 0 kr. for hver måned.
Lønindkomst inkl. søindkomst indtil ændring (før fradrag af am-bidrag) (360):
Skriv det beløb, du har tjent i løn i løbet af året indtil videre (Se beløbet på din seneste lønseddel). Har du ikke haft lønindkomst, udfylder du Løn med 0 kr. for hver måned.
Betalt A-skat indtil ændring (361):
Skriv det beløb, du eventuelt har betalt i A-skat i løbet af året indtil videre. (Se beløbet på din seneste lønseddel og/eller på den seneste støttemeddelelse fra SU).
Når du har tjekket, at oplysningerne er korrekte og udfyldt, hvor der mangler oplysninger, skal du trykke på Overfør.
Husk også at gennemføre ændringerne ved at trykke på Beregn nederst på forskudsopgørelsen og derefter Godkend.
Har du haft øvrige indtægter – fx modtaget honorarer?
Hvis ja, så brug tringuiden til at skrive dine honorarindtægter på forskudsopgørelsen.
Få mere hjælp til B-indkomst
Ret forskudsopgørelsen