Trippelbeskatning: Kan det ske for dig?
Trippelbeskatning kan opstå, hvis vi i en konkret situation vurderer, at ”rette indkomstmodtager” af betalingen for en ydelse, er selskabets ejer og ikke selskabet.
Rette indkomstmodtager er den person eller selskab, som skal betale skat af indkomsten.
Hvis ejeren reelt er lønmodtager, skal vederlaget beskattes hos ejeren som lønindkomst.
Der kan altså opstå en situation, hvor
- Du beskattes som lønmodtager.
- Da selskabet har modtaget betalingen, beskattes selskabet stadig heraf.
- Selskabet udlodder fx udbytte til dig som ejer. Du betaler udbytteskat.
Beskatning sker således både hos dig personligt (personbeskatning og fx udbytteskat) og hos selskabet (selskabsskat). Det kaldes trippelbeskatning.